Konkurrence i rally

Stævner i rally-lydighed viser nytten af hunden som menneskets ledsager og ikke kun hundens evne til at følge en angivet rutine i ringen.

Ved prøverne er glæden, udstrålingen og samarbejdet vigtigere end præcisionen. Under prøven kan der kommunikeres frit med hunden, og der er ingen krav om, at der skal bruges særlige kommandoer.

Prøverne gennemføres på en bane med 10 til 20 skilte, som angiver, hvad hunden og føreren skal gøre, fx stoppe og få hunden til at lægge sig. Hundeføreren skal selv finde den rigtige vej rundt på banen og sikre, at hunden laver øvelserne rigtigt. Det hele foregår i et raskt tempo og med en udstråling af glæde og overskud. Det gør også prøverne underholdende at se på.

Klasser og oprykning

Der konkurreres i fem klasser i rally-lydighed: begynder, øvede, ekspert, champion og en åben klasse, som alle kan starte i. I den åbne klasse kan man opnå udtagelse til DcH’s DM i rally-lydighed.

Oprykningsregler

Begynderklassen:

  • Hund og fører skal oprykke til næste klasse, hvis de får et resultat på 100 point eller har opnået 90 point eller derover ved tre stævner under mindst to forskellige dommere.
  • Hund og fører kan oprykke til næste klasse, hvis de består tre gange med mindst 70 point under mindst to forskellige dommere.

Øvedeklassen:

  • Hund og fører skal oprykke til næste klasse, hvis de får et resultat på 100 point eller har opnået 90 point eller derover ved tre stævner under mindst to forskellige dommere.
  • Hund og fører kan oprykke til næste klasse, hvis de består tre gange med mindst 85 point under mindst to forskellige dommere.

Ekspertklassen:

  • Hund og fører skal oprykke til næste klasse ske, hvis de har opnået 95 point eller derover ved tre stævner under mindst to forskellige dommere.
  • Hund og fører kan oprykke til næste klasse ved at få et resultat på 100 point. Mindst to af stævnerne skal være kreds- eller landsstævner.

Yderligere info

Klik her for at læse mere om rally-lydighed og konkurrencer i rally-lydighed.

Klik her for at se DcH’s arrangementskalender for konkurrencer i rally-lydighed. På siden kan du også foretage onlinetilmelding til konkurrencerne.

Klik her for at se DcH’s konkurrenceresultater.

Nyheder

Sponsorer